En favoritwhisky her hos Whiskyeksperten! Denne årlige udgivelse har været konstant imponerende gennem årene.
Longrow er en serie af kraftigt røget whisky fra kultdestilleriet fra Campbeltown, Springbank. I modsætning til den almindelige Springbank-whisky er Longrow kun dobbelt-destilleret (i modsætning til den delvise tredobbelt-destillation, som der bruges til produktionen af Springbank).
Denne 2017 aftapning blev lagret på en blanding af sherry (60%) og bourbon (40%) fade. Denne modning har skabt en perfekt afbalanceret whisky, hvor tørverøgen er i perfekt samspil med de søde, krydrede sherry smagsnoter og bourbonfadets vanilje.
Whiskyen har en alkoholprocent på 46%, og den er, som altid med Springbank, uden kunstig farvne og koldfiltrering.
Der er kun produceret 4500 flasker til hele verden af denne whisky.