Chivas Brothers har rødder helt tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, og har siden da produceret whisky. Chivas Regal blev introduceret til det amerikanske marked i begyndelsen af 1900-tallet, og lige siden da har firmaet været en af de store drenge på markedet. Chivas Regal var desuden Frank Sinatras foretrukne skotske whisky. Denne 18-årige aftapning er et væsentligt skridt op fra dens 12-årige lillebror, og er et stjerneeksempel på at blends kan bruges til andet end en longdrink med cola. Colin Scott, Chivas’ Master Blender, hævder at finde 85 individuelle smagsnoter i denne whisky, hvilket måske er svært at tro for den gennemsnitlige entusiast, men der er ingen tvivl om at smagen er i orden.