Denne aftapning fra Bruichladdich destilleriet på Islay er lavet af et destillat, som udelukkende er lavet på bygmalt dyrket lokalt på øen. Bruichladdich er en stor støtte af lokal, traditionel produktion, hvilket både denne og deres Bere Barley aftapning demonstrerer. I Bruichladdich-stilen er bygmalten ikke tørret over tørverøg, og smagsprofilen er altså ikke så røget som den gennemsnitlige Islay-whisky, men den besidder stadig mange maritime noter. Som al whisky fra Bruichladdich er denne aftapning heller ikke koldfiltreret eller tilsat farve, og den er ydermere aftappet ved en heftig styrke på 50%, for at få smagen i gennem på den helt rigtige måde.