En limited-edition japansk whisky fra Sasanokawa Shuzo destillerier, der begyndte at destillere whisky i 1946.
Det er en interessant blended whisky, som er produceret efter en mashbill med 20% maltet byg og 80% majs, hvilket giver en smag der minder lidt om Bourbon.
Den er blevet lagret på tidligere bourbonfade i hele 16 år, hvilket har resulteret i en whisky, med smag af tropiske frugter, vanilje, pære og æble, kaprifolie og flødekaramel.
Yamazakuras navn stammer fra to japanske ord; ”Yama”, hvilket betyder bjerg og ”Sakura”, hvilket betyder kirsebærtræ, og det er kirsebærtræet, der findes på etiketten.
Der blev kun produceret 1992 flasker af denne whisky.