Sienna er navnet på tredje trin i Macallans 1824-serie, og får sit navn efter den dybe, gyldne farve som whiskyen har fået efter nøjsom lagring i sherryfade af den højeste kvalitet. Ligesom resten af serien er denne aftapning også lagret udelukkende i eks-sherryfade fra Jerez-regionen i Spanien, og er ikke tilsat farvestof. Sienna er en utrolig kompleks whisky, og byder i næsen på rige noter af demerara, appelsin, let røg, tørret frugt og en klar sherrysødme. Smagen følger trop, og leverer lige hvad næsen giver forventninger om, med en stor fylde og en overflod af smagsnoter. Ganske enkelt en lækker whisky der bliver hængende i munden hele dagen, og kan nydes af entusiaster på alle niveauer.