Denne aftapning blev indført som en erstatning for Longmorns gamle 15-årige aftapning, og sikke en omvæltning! Whiskyen har gennemgået en komplet ombranding, og har påtaget sig et mere luksuriøst og premium image. 16 år er lang tid i fadene, og Longmorn tager imod alderen på bedste vis. Med sin styrke på 48% uden koldfiltrering sætter denne single malt en standard for sin klasse, og lægger sig lige i toppen. Næsen er utrolig kompleks, og ændrer sig ved hvert enkelt snus. Noter af citrusfrugter, krydderier, karamel og modne, saftige frugter fylder næsen. På tungen slå citrusnoterne virkelig i gennem, og følges af nødder, mango og krydret ingefær. En lækker single malt i spidsen af sin klasse!
Ganske enkelt en suveræn officiel aftapning! En alder der giver Longmorn den fornødne modenhed, en god balance mellem sherry og bourbon og en høj styrke. Der er masser af citrus og friskhed i den, og den umiskendelige udefinerbare smag af Longmorn. Kan klart anbefales!