Glenkinchie er et af de få tilbageværende destillerier i Lowland-regionen, og Diageo har givet dem en plads i deres seks originale “Classic Malt of Scotland”-serie. Whiskyen har den typiske milde karakter som kan forvente af regionen, og har en smagsprofil med noter af hør, æbler, pærer, vanilje og blomster. Den er meget cremet i mundfornemmelsen, og kompleks for sin styrke. En dejlig maltet whisky, der gør sig godt fortjent til sin titel som Classic Malt, idet den viser lige præcis hvad lavlandet handler om.
En meget aromatisk og smagfuld whisky - fin som en aperitif, men kan også bruges til fx sushi - et fund til pengene.