Age of Discovery er en serie med fokus på at udforske forskellige fadtypers indflydelse på whisky, og at skabe en fortælling om produkternes herkomst. Serien består af tre aftapninger, som hver især har gennemgået en specifik lagringsproces, og alle er 19 år gamle. Denne aftapning startede sit liv i eks-bourbonfade, og blev senere overført til rødvinsfade, hvor den gennemgik en efterlagring. Fadene har før indeholdt rødvin fra Sydamerika, som var lavet på Malbec, Merlot og Cabernet Sauvignon. Dette giver den ellers klassiske Glenfiddich-smagsprofil et nyt tvist, og tilføjer et nyt lag af komplekse noter. Resultatet er en fyldig, moden whisky med krydrede noter af røde bær, vanilje, eg, og den umiskendelige grundprofil som Glenfiddich står for.