Glenfiddich destilleriet er kendt for deres ikoniske kernesortiment, som viser klassisk Speyside fra den bedste side. Deres kundskaber stopper dog ikke der, og destilleriet har utrolig meget at byde på. Deres premium-serie, Age of Discovery, er tre whiskyer, som alle er lagret mindst 19 år, med forskellig indflydelse fra forskellige fade. Denne aftapning er lagret udelukkende i de bedste amerikanske eks-bourbonfade, hvilket er usædvanligt for Glenfiddich, da de også bruger eks-sherryfade i deres kernesortiment. Resultatet er en velmodnet whisky, med en blød kompleksitet og den umiskendelige Glenfiddich-smagsprofil ved høj alder. Serien viser virkelig destilleriets evne til både at bryde deres vante rammer og deres evne til at lagre whisky i længere tid.