Signatory Vintage er en af de bedst kendte skotske uafhængige aftappere, og med deres “Un-Chillfiltered”-serie aftapper de markedets måsk bedst prissatte whiskyer. Denne aftapning er udgivet som en del af førnævnte serie, og er altså hverken koldfiltreret eller tilsat farvestof. Den blev destilleret af Glen Keith den 8. november 1995, og efter 19 år i to hogsheads (fade nr. 171206 og 171207), den 31. marts 2015, blev den aftappet af Signatory. Whiskyen er typisk Speyside og meget frugtig i smagsprofilen.