Endnu en glimrende tilføjelse til den meget elskede Signatory Vintage Cask Strength-serie.
Denne gang er det en fantastisk Highland whisky fra et meget overset destilleri, Fettercairn. Dette destilleri blev grundlagt i 1824, men der har kun været få officielle aftapninger af denne single malt genne årene.
Fettercairn er kendt for en tungere, olie og nøddeagtig stil. Med denne whisky, der har lagret i hele 28 år på ét enkelt hogshead (fad #2019), får du lov til at opleve lige netop denne stil. Whiskyen er fra årgangen 1988.
En sådan lang fadlagring har skabt en fremragende whisky, der har masser af smag af nødder, blandet frugt, karamel, banan og flødekaramel. Teksturen er olieagtig og lækker.
Denne whisky har en imponerende alkoholprocent på 57,5%, og er aftappet uden koldfiltrering og kunstig farve, som altid er tilfældet med aftapninger i Cask Strength-serien.