Denne fabelagtige gamle single malt blev første gang udgivet i 2016, og blev destilleret umiddelbart før destilleriets 18 år lange pause i produktionen frem til den blev genoptaget af Gordon and MachPhail i 1998. Den smarte indpakning af whiskyen deler farve med de mørke washbacks på destilleriet, mens karaflen tager form efter de brede destillationsapparater.
Whiskyen er lagret i førstegangsfyldte eks-sherryfade, og er særdeles intens og fyldig. Når proppen en dag kommer af, kan man forvente et væld af overdådige, kraftige noter af mørke tørrede frugter, kandiseret æble og delikate krydderier. Balancen mellem den heftige, frugtige indflydelse fra sherryfadet og den maltede kerne er ganske enkelt forbløffende. Benromach 35 er et strålende eksempel på hvad et velplejet førstegangsfyldt sherryfad kan udrette over mange år. Aftapninger af denne kvalitet kommer ikke til verden ofte, så det er med at være hurtig hvis man ikke vil skuffes!