BenRiach destilleriet, som ligger i den skotske Speyside-region, har med denne 12-årige single malt skabt et unikt produkt, som illustrerer destilleriets kvaliteter fra en ny vinkel. Destillatet som er brugt i denne aftapning har gennemgået destillationsprocessen tre gange, hvilket giver et let og mildt destillat, med mere vægt på de blomster- og frugtagtige noter, hvilket tydeligt illustreres med denne whisky. Whiskyen er først lagret i amerikanske eks-bourbonfade, og har så efterfølgende gennemgået en afsluttende lagring i eks-sherryfade af Oloroso-typen. Den er aftappet ved 50% uden koldfiltrering eller tilsætning af farve, for at levere en fuldent oplevelse.